En sommeraften mødes 2 unge mennesker ved sundet. Han Poul (Peter Bonke) og hun Anna (Lene Vasegaard). De prøver at finde takten, men det lykkes ikke rigtigt. Midt under deres eksperimenteren dukker en mandsperson op. Karl (Erik Wedersøe). Han lider af ulykkelig kærlighed og vil drukne sig. Anna og Poul skilles som uvenner. Poul forhindrer Karl i sit forehavende, og foreslår ham at prøve havnen næste gang. Hans ulykkelige kærlighed hedder Lykke (Helle Hertz). Hun er danserinde i ”Go Go Happy Night ”diskoteket, som ejes af benhårde Steffensen (Axel Strøbye).