På et plejehjem i Jerusalem vil ægteparret Levana og Yehezkel hjælpe deres kære ven, den terminalt syge Max. Imod personalets vilje bygger parret en dødshjælpsmaskine til Max for at udfri ham fra smertehelvedet. Snart står alle hjemmets gamlinge i kø for at benytte maskinen, og succesen sætter Levana og Yehezkel i et dilemma. For hvem har egentlig ret til at bestemme over liv og død?